Frederik Ahles handicaphjælp rækker ikke længere end én enkelt tur i biografen 

Frederik Ahle er født med cerebral parese. Han føler, at han lever et værre liv end en person med fodlænke. Frederik Ahle har mistet sin handicaphjælp. Nu kan han kun bevæge sig ud for sit hjem sammen med en handicapledsager knap fire timer i ugen.

Af Terese Sommer

Frederik Ahle bor alene i en lejlighed men får tit besøg af sin mor Dorthe Ahle. Foto: Terese Sommer

Når man ringer på døren hjemme hos Frederik Ahle, åbner den automatisk og lukker igen. Man træder gennem en entré uden dørliste, så en kørestol nemt kan komme gennem. I stuen sidder to farverige undulater i et bur og pipper. I denne to-værelselslejlighed bruger Frederik Ahle det meste af sin uge. For Frederik Ahle har svært ved at bevæge sig ud af lejligheden uden hjælp. Men denne hjælp kan han ikke længere få.

Frederik Ahle er født med cerebral parese. Når Frederik Ahle står op om morgenen, kan han tage det meste af sit tøj på. Men når han kommer til sokkerne, halter det.

Den 1. august mistede Frederik Ahle den såkaldte borgerstyret personlig assistance (BPA). Denne ydelse fra kommunen gjorde, at han førhen havde 32 timers hjælp fra en handicaphjælper i ugen. Nu står han tilbage med sølle 3,75 timer. Frederik Ahle må prioritere hver uge, om han vil til frisøren, have en café-aftale med sin ven eller en handletur i Føtex. 

“Jeg føler mine forhold, er værre end en mand med fodlænke,” fortæller han. 

Frederik Ahles kusiner, som er jævnaldrende med ham, bruger godt 60 timer om ugen uden for deres hjem, men pga. Frederik Ahles handicap, må han på nuværende tidspunkt nøjes med det, som svarer til én enkelt tur i biografen og tilbage igen.  

“Hvis ikke min mor stadig hjalp mig, så tror jeg, at jeg var gået ned psykisk”, fortæller Frederik Ahle.  

En af de problematikker, Frederik Ahle oplever med at bevæge sig ud i bylivet i Herning, er de offentlige toiletter.  

Medlem af Handicaprådet i Herning Kommune og formand for Landsforeningen Cerebral parese i Vestjylland, Bent Ole Nielsen, udtrykker sin undren over Herning Kommunes prioriteter. Selvom han er glad for sportstiltag og andre kulturelle tiltag, har han et ønske om en større pulje penge til folk på handicapområdet. 

“Jeg ville ønske, der var en anden prioritering, så vi fik tilgodeset vores udsatte borgere meget mere. Jeg synes, at kommunen burde flytte nogle flere penge over på det sociale område,” udtaler han.  

Formand for Social- og Sundhedsudvalget Joan Hansen (V) er ikke enig i, at borgere med handicap bliver underprioriteret i Herning Kommune.  

“Jeg er ked af at høre, hvis folk føler, at de bliver underprioriteret i Herning Kommune, men jeg mener ikke, at området er underprioriteret”, siger Joan Hansen.  

Hun uddyber, at de i kommunen prøver at gøre det så godt for borgerne som muligt. 30 ud af 31 byrådsmedlemmer har for nyligt vedtaget en ny udviklingsplan på Handicap- og psykiatriområdet, som de har stor tiltro til.  

Frederik Ahle oplever dog, at man som borger i Herning ikke bliver set eller hørt af kommunen.  

“Jeg føler mig som en andenrangsborger”, fortæller Frederik Ahle.  

Frederik Ahle håber på, at han snart kan komme i flexjob. Det kan sikre, at han igen kan få 32 timers hjælp om ugen, så han kan andet end at tage én enkelt tur i biografen.