Forfatteren Ida-Marie Rendtorff sætter gennem sine bøger fokus på klimaforandringer, men på en måde, så børn og unge gerne sidder tilbage med håb.
Af Martha Myhre
“Hvordan drømmer du om, at fremtiden ser ud? Er der træer? Er der mennesker? Er der øde?” lyder det fra bibliotekaren, da hun præsenterer forfatter Ida-Marie Rendtorff.
7.C og 7.D fra Vildbjergskolen står med lukkede øjne i et lille lokale på Herning Bibliotek. Nogle vipper lidt uroligt på fødderne, andre står helt stille, mens de forestiller sig, hvordan deres verden ser ud om mange år.
Eleverne er taget til forfatteroplæg ved Ida-Marie Rendtorff, der skriver bøger til både børn, unge og voksne. I dag stiller hun skarpt på, hvordan skønlitteraturen kan være med til at sætte fokus på klima, og hvordan også sundhed og trivsel spiller en rolle i klimadebatten.
Klimakrise og eventyr
Ida-Marie Rendtorffs barndom var præget af et tæt forhold til naturen og endeløse historiefortællinger. Især når hendes far tog familien med til havs, og de boede i flere måneder på en båd, fik den livlige fantasi frit løb. Når lillesøsteren og hun lå på dækket, kunne de drømme sig til sunkne byer og havuhyrer langt under dem, og netop dette vandtema er i dag gennemgående for Rendtorffs forfatterskab.
Vandet sætter rammen om den klimatematik, som mange af hendes værker handler om. Gennem både cli-fi, fantasy og realisme formidler hun forskellige facetter af klimakrisen, og i forlængelse heraf belyser hun desuden flygtningekrisen, atomulykker og grøn omstilling.
- Cli-fi: en forkortelse af det engelske ord climate fiction
“Jeg ser vores samfund som truet og mener, at vi skal foretage nogle klimaforandringer,” siger hun.
Ida-Marie Rendtorff har ikke noget konkret mål med at skrive om klimakrisen, hun skriver blot om de problemer, der optager hende.
“Vi skal sige, hvad vi synes. Det er alle os på kloden, der er med til at beslutte fremtiden,” fortæller hun.
En dør til forståelse
Gennem sine cli-fi-eventyr skildrer Ida-Marie Rendtorff forestillinger om fremtiden, og hun tror på, at skønlitteratur kan være med til at skabe empati, forståelse og indlevelse.
“Skønlitteraturen giver os mulighed for at rejse ind i et andet menneskes tilværelse, om det så er fremtiden eller fortiden. Her kan vi se, hvordan det andet menneske reagerer, og vi kan spejle os i det, både hvis det ligner vores situation, men også hvis det er et fuldstændig anderledes. Det giver altså en refleksion over eget liv.”
I en af hendes romaner, ‘Kloden under vand’, fra 2012 er Jorden ramt af store oversvømmelser, og historien udspringer af en idé om, hvordan planeten kan komme til at se ud som konsekvens af den smeltende indlandsis.
Håb, ikke frygt
For forfatteren er det dog vigtigt, at fortællingerne også rummer håb. Hendes klimaromaner handler også om venskab, kærlighed og om at stå ved, hvem man er. Hun skriver om stærke relationer, uanset hvordan karakterernes verdenssituation ser ud.
Ida-Marie Rendtorff reflekterer over, hvordan hun formidler, både når hun skriver, og når hun er ude at holde oplæg. Hun er bevidst om, at klimadebatten fylder mere og mere, og det er ikke hendes mening at skræmme børnene og de unge.
“Jeg gør mere ud af at sige nu, at det er ikke noget de skal frygte i morgen, end jeg gjorde tidligere.”
Mette Munk Buus, der er skolebibliotekar og dansklærer for 7. klasse på Vildbjergskolen, oplever heller ikke, at eleverne er bange, når de taler om klima.
“Det er min fornemmelse, at det ikke tager overhånd,” fortæller hun, og det beroliger hende.
Hun er glad for, at de kan tage til et litteraturoplæg om klima, fordi det allerede fylder mere og mere i de bøger, børnene bliver præsenteret for.
“Det er umuligt at undgå,” siger hun.
Et samlet kunstværk
Børnene har igen sat sig, og sidder nu alle med et blåt, dråbeformet klistermærke i den ene hånd og en hvid tusch i den anden. På dråben skal de skrive, hvad de drømmer om for fremtiden, og de mange klistermærker skal tilsammen udgøre et fælles kunstværk. Værket kan fra på lørdag ses i Herning Biblioteks indgangsparti og bliver kronen på værket over en uge med Børnefolkemøde og fokus på FN’s verdensmål om vand og trivsel.
“Alle skal have det godt”, “Rent drikkevand til alle” og “Bedre klima” er blot nogle af mange nedskrevne håb for den fremtid, 7.C og 7.D går i møde.
